En hurtig og nem lille kage, her er der brugt færdig butterdej på rulle som kan købes i de fleste supermarkeder. Der skal være godt med marmelade i så der er smag af blomme i hver bid.


Butterdejssnitter med blomme
Ingredienser
- 1 portion butterdej
- 8 spsk blommemos
- kanelsukker
- 1 æg
- mælk
- perlesukker
Sådan gør du
- Rul butterdejen ud på et bord, del den på den lange led i 4 lige store stykker. 2 stykker til bund og 2 stykker til toppen.
- Del hvert stykke i 4 lige store stykker, så der bliver 4 aflange stykker – i alt 16 aflange stykker i samme størrelse.
- Del ægget i hvide og blomme. Tilsæt en spsk fingerlun mælk til blommen og bland det sammen.
- På overstykkerne laves midt på hver stykke, to små snit på skrå, Sørg for at der er skåret helt igennem dejen, så den kan trækkes sig fra hinanden i bagningen.
- På understykkerne, lægges 1 stor spsk blommemos i en stribe midt på stykket. Drys med lidt kanelsukker.
- Pensl den yderste cm af dejen med æggehvide, læg overstykkerne ovenpå og tryk lagene let sammen med en gaffel.
- Læg snitterne på en bageplade med bagepapir, og pensl oversiden med æggeblomme-mælkeblandingen. Drys med perlesukker.
- Bages i ovnen ved 180℃ i ca. 20 – 25 minutter til butterdejen er sprød og gylden på toppen.