Den klassiske kanelsnegl er kendt for dens bløde dej, som giver efter ved et let tryk. Smagen af sødme og kanel når man tager den første bid. I denne version af kanelsneglen, er der i dejen brugt en rest surdej. Det er ikke fordi at surdejsresten som sådan giver det store i forhold til hæve-evnen men det er mere den syrlige smag, som jeg synes giver et rigtig godt modspil til det søde i dejen og fyldet. Men dejen her hæver rigtig godt når den får et skud surdejsrest, så noget gør den da ved hævningen.



Trin for trin – sådan gør du

Trin 1
Rør gær og surdejsrest ud i den lune mælk, sørg for at det er blandet helt sammen.

Trin 4
Dejen rulles ud til ca. 5 mm’s tykkelse. Herefter smøres fyldet ud over dejen.

Trin 2
Tilsæt de øvrige ingredienser og ælt sammen til dejen har en glat overflade.

Trin 5
Rul dejen sammen på langs, og skær i lige store skiver. Der bliver ca. 15 skiver.

Trin 3
Form dejen til en kugle, læg den i en stor skål og stil tildækket til hævning i 2 timer.

Trin 6
Læg sneglene i en bradepande og lad dem hæve i 1 time. Bages ved 170℃ i 35-40 minutter.
Kanelsneglene får en blød kant når de placeres tættere på hinanden i formen, så de når at hæve helt ind til hinanden. Ind imellem har de det også med at hæve op i højden. Hvis du hellere vil have en sprød kant på sneglene, kan du placere dem længere fra hinanden, ca. 2 – 3 cm, så de lige når hinanden under hævningen.

Kanelsnegle med surdej
Bage udstyr
Ingredienser
- 20 g frisk gær
- 100 g surdejsrest
- 100 g mælk
- 110 g smør
- 1 æg
- 380 g hvedemel
- 1 knsp fint salt
Fyld
- 1 tsk kanel
- 130 g sukker
- 100 g smør
Glasur
- vand
- flormelis
Sådan gør du
- Varm mælken, lad det køle til det er lunt. Smuldr gæren i mælken, og tilsæt surdejsresten. Bland det godt sammen.
- Smelt smørret og lad det køle til det er fingervarmt.
- Tilsæt smeltet smør, mel, æg, sukker og salt, ælt dejen sammen og form den til en kugle som lægges i en stor skål.
- Stil skålen tildækket på et lunt sted i 2 timer.
- Imellemtiden røres smør, sukker og kanel sammen til en ensartet smørbar konsistens.
- Tag dejen ud på et meldrysset bageunderlag, og rul den ud til en aflang firkant i ca. 5 mm's tykkelse.
- Fordel fyldet over dejen og rul den sammen på den lange led.
- Med en skarp kniv skæres 15 lige store skiver, ca. 3 cms bredde.
- Læg et stykke bagepapir i bunden af en bradepande, og fordel dejskiverne i bunden af bradepanden – med den runde, flade side nedaf.
- Stilles tildækket et lunt sted og hæver i 1 time.
- Pensl oversiden med smeltet smør og bag i ovnen ved 170℃ i 35 – 40 minutter.
- Tag kagen ud af ovnen og lad den køle helt af.
- Bland flormelis og vand til en tyk glasur, fordel glasuren over kagen.
Noter
Indlægget indeholder affiliatelinks.
