En formkage med Aronia, et bær som ikke er særlig kendt i Danmark. Det er samtidig et supersundt bær grundet deres indhold af vitaminer og antioxidanter.September er tid for at plukke de helt sorte bær som sidder i klaser på buskene. Aroniabær går også under tilnavnet surbær, som karakteriserer smagen.
Her er Aronibærrene kombineret med hakkede mandler og Creme Fraiche. Den syrlige Creme Fraiche giver et godt modspil til de friske bær. Heldigvis mister bærrene deres syrlighed når de bliver bagt, så de er med til at give kagen en frisk smag af bær. Kagen kan også spises lun med kold Creme Fraiche til.




Kage med Aronia og mandler
Ingredienser
- 250 g hvedemel
- 170 g sukker
- 2 tsk bagepulver
- 2 dl madolie
- 3 æg
- 250 g Aroniabær
- 150 g mandler
- 100 g Creme Fraiche
Sådan gør du
- Skold mandlerne og fjern skindet. Hak dem i små stykker.
- Pisk æg og sukker luftigt, pisk i ca. 5 minutter til det får en cremet konsistens og lys farve.
- Tilsæt olie, hvedemel, Creme Fraiche, bagepulver og hakkede mandler. og rør det godt sammen.
- Vend aroniabærrene med lidt mel, og rør dem forsigtigt i dejen uden at ødelægge bærrene.
- Fordel dejen i en smurt sandkageform.
- Bag kagen i en forvarmet ovn ved 175° i 50-55 minutter.
- Tag kagen ud af ovnen, og vend den forsigtigt ud af formen og lad den køle af på en rist.
Indlægget indeholder affiliatelinks (reklamelinks).