web analytics

Butterdejssnitte med blomme

En hurtig og nem lille kage, her er der brugt færdig butterdej på rulle som kan købes i de fleste supermarkeder. Der skal være godt med marmelade i så der er smag af blomme i hver bid.

Butterdejssnitter med blomme

Antal 8 stk
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 25 minutter
Samlet tid 35 minutter
Udskriv

Ingredienser
  

  • 1 portion butterdej
  • 8 spsk blommemos
  • kanelsukker
  • 1 æg
  • mælk
  • perlesukker

Sådan gør du
 

  • Rul butterdejen ud på et bord, del den på den lange led i 4 lige store stykker. 2 stykker til bund og 2 stykker til toppen.
  • Del hvert stykke i 4 lige store stykker, så der bliver 4 aflange stykker – i alt 16 aflange stykker i samme størrelse.
  • Del ægget i hvide og blomme. Tilsæt en spsk fingerlun mælk til blommen og bland det sammen.
  • På overstykkerne laves midt på hver stykke, to små snit på skrå, Sørg for at der er skåret helt igennem dejen, så den kan trækkes sig fra hinanden i bagningen.
  • På understykkerne, lægges 1 stor spsk blommemos i en stribe midt på stykket. Drys med lidt kanelsukker.
  • Pensl den yderste cm af dejen med æggehvide, læg overstykkerne ovenpå og tryk lagene let sammen med en gaffel.
  • Læg snitterne på en bageplade med bagepapir, og pensl oversiden med æggeblomme-mælkeblandingen. Drys med perlesukker.
  • Bages i ovnen ved 180℃ i ca. 20 – 25 minutter til butterdejen er sprød og gylden på toppen.
Ret: Kage
Close
Copyright © 2021 LEMON & LIMES.
Made with by Loft.Ocean. All rights reserved.
Close