web analytics

Æblekage med marcipan-smuldredej

En luftig æblekage med bagt kagebund, skiver af æble og en smuldredej med revet marcipan. Umiddelbart lyder det som en lidt tung kage men bunden er let og blød, med bagte skiver af æbler og sprød dej ovenpå.

Kagen kan sagtens serveres lun med kold flødeskum til, så den fungerer som en dessertkage, eller den kan spises som den er. Hvis den får lov til at stå til dagen efter, vil den være lidt mere fugtig og blød i kagen.

Æblekage med marcipan-smuldredej

Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 50 minutter
Samlet tid 1 time 5 minutter

Ingredienser
  

  • 300 g blødt smør
  • 250 g sukker
  • 300 g hvedemel
  • 4 æg
  • 1 knsp salt
  • 2 tsk bagepulver
  • 50 g kartoffelmel

Smuldredej

  • 120 g blødt smør
  • 80 g marcipan
  • 120 g sukker
  • 250 g hvedemel

Fyld

  • 1 kg æbler
  • 2 tsk kanel-sukkerblanding

Sådan gør du
 

  • Hak smørret med ⅔ af sukkeret og salt til det er blandet helt sammen.
  • Del æggene i blommer og hvide, tilsæt æggeblommerne til smør-blandingen og rør det godt sammen.
  • Vend bagepulver og kartoffelmel i melet, og drys det i dejen. Bland det sammen og sørg for at der ikke er klumper i dejen.
  • Pisk æggehviderne stive, og tilsæt det resterende sukker.
  • Fordel dejen i en smurt bradepande. Sæt kagen i en varm ovn på 175℃ og lad den bage i 10 minutter.
  • Samtidig skylles æblerne, skær dem i både og fjern kernehuset. Skær herefter i tynde både.
  • Til smuldredejen, blandes smør, groftrevet marcipan, mel og sukker, til det har en grov smuldrende konsistens. Det kan være en god ide at bruge fingrene til at blande det sammen.
  • Når kagen er bagt i 10 minutter, lægges æbleskiverne over hele dejen, drysses med kanelsukker og til sidst fordeles smuldredejen over kagen.
  • Sættes herefter tilbage i ovnen og bages i yderligere 40-45 minutter til smuldredejen er blevet lysebrun og sprød.

Noter

Du kan også komme rosiner eller finthakkede mandler over æblestykkerne.
Ret: Kage
Like 0
Close
Copyright © 2021 LEMON & LIMES.
Made with by Loft.Ocean. All rights reserved.
Close
Popular Search: