En variant af den klassiske kanelsnegl, her med fyld af Nutella og hakket mørk chokolade. Sneglene sættes sammen i formen så de er nemme at brække af.
Dog kan sneglene have tendens til at blive lidt uformlige og ikke særlig runde som på billedet, der var god hævekraft i dem så de ville gerne vokse. Men de smagte lige så godt som hvis de havde været fint snørklede og runde.



Nutellasnegle i form
Bage udstyr
Ingredienser
- 15 g frisk gær
- 2,5 dl mælk
- 80 g smør
- 460 g hvedemel
- 45 g sukker
- 1 knsp salt
- 1 æg
- 1 tsk stødt kardemomme
- 1 æg til pensling
- 2 spsk hakkede mandler
Fyld
- 4 spsk Nutella
- 50 g mørk chokolade
- 50 g smeltet smør
Sådan gør du
- Lun mælken og smelt smørret i den, lad det køle til det er fingervarmt.
- Smuldr gæren i mælken, og tilsæt mel, sukker, stødt kardemomme, salt og æg.
- Ælt dejen godt sammen og stil den til hævning, tildækket på et lunt sted i 1 time.
- I mellemtiden, hakkes den mørke chokolade fint. Smelt smørret og rør det sammen med Nutella.
- Rul dejen ud på et meldrysset bord, til en stor firkant ca. 20 x 60 cm – dejen må ikke blive for tynd.
- Smør Nutella-smørblandingen ud på dejen, og fordel den hakkede chokolade henover.
- Rul dejen sammen på den lange side til en roulade, og skær i 3 cm tykke skiver. Fordel skiverne med den rullede side op af i en smurt eller bagepapir beklædt springform.
- Lad kagen hæve i ca. 10 minutter, hvorefter den pensles med det sammenpiskede æg og drysses med hakkede mandler.
- Bages i ovnen ved 200℃ i 35-40 minutter, til kagen er bagt.
- Tag kagen ud af springformen og lad den køle.
