En kage med frisk smag af appelsin og fyld af blå birkes. Hvis du godt kan lide appelsinsmag, så kan der tilsættes mere friskpresset appelsinsaft istedet for mælk. Kagen er typisk for det tyske bagværk, hvor der ofte bruges blå birkes i blandt andet kager. Birkes giver en rigtig smag til kagen, og så giver den også et knasende pift til konsistensen.



Kagen bages i en traditionel randform, her er der brugt en med enkelt mønster men du kan sagtens bruge en form som har mere markant mønster. Det giver også mulighed for at glasuren kan lægge sig bedre i mønsteret.
Kage med appelsin og blå birkes
Bage udstyr
Ingredienser
- 180 g smør
- 330 g hvedemel
- 150 g sukker
- 1,5 tsk bagepulver
- 2 appelsiner
- 5 æg
- 75 ml sødmælk
- 50 g blå birkes
- 1 knsp salt
Glasur
- flormelis
- 2 spsk appelsinsaft
Sådan gør du
- Skær smørret i mindre stykker og pisk det sammen med sukker og fintrevet appelsinskal af 1 appelsin, til det har en cremet og lys konsistens.
- Tilsæt æggene, et af ganggen og pisk godt imellem hver.
- Vend bagepulver i melet og kom det i dejen, sammen med birkes, salt, mælk og appelsinsaft. Rør det godt sammen.
- Kom dejen i en smurt og meldrysset randform.
- Bag kagen i ovn ved 180° i ca 45 minutter. Tag kagen ud og vend den ud på en kagerist. Lad den køle helt af.
- Samtidig blandes flormelis med 2 spsk appelsinsaft som røres til en tykflydende glasur.
- Fordel glasuren på toppen af kagen, og lad den flyde ned af ydersiden af kagen.
Noter
Kagen bør spises indenfor 2-3 dage.
Indlægget indeholder affiliatelinks
