En klassisk roulade med fyld af jordbærmarmelade, enkel og samtidig en lækker kage som smager af sommer og friske bær. Rouladen er hurtig at tilberede, og har godt af lige at stå og sætte sig når den er rullet sammen med fyldet.



Roulade med jordbær
Ingredienser
- 4 æg
- 120 g sukker
- 125 g hvedemel
- 1 knsp fint salt
- 1 spsk vand – stuetemperatur
- 3 spsk jordbærmarmelade med højt frugtindhold
- 1 spsk sukker
Sådan gør du
- Del æggene i hvider og blommer i hver sin skål.
- Tilsæt halvdelen af sukkeret til æggehviderne, samt saltet og pisk hviderne helt stive.
- Tilsæt resten af sukkeret samt vandet til æggehviderne, som derefter piskes til en lys, luftig og cremet konsistens.
- Tag en fjerdedel af de piskede æggehvider, og vend dem forsigtigt i æggeblommerne.
- Tilsæt melet og bland det forsigtigt rundt. Vend resten af de piskede æggehvider i dejen.
- Fordel dejen i en firkantet form – 25 x 38 cm, alternativt en form af bagepapir med en 3 cm kant. Glat dejen med en stor kniv eller en paletkniv.
- Bages i forvarmet ovn ved 200℃ i ca. 8 – 10 minutter, eller til dejen er hævet samt gylden på toppen. Dejen skal give efter når du trykker let på den.
- Tag dejen ud af ovnen, og vend den ud på et stykke bagepapir drysset med sukker. Lad den lige køle lidt så den er til at røre ved.
- Rul dejen sammen på den lange side, og lad den køle helt af.
- Fold dejen ud og fordel jordbærmarmeladen over kagen. Rul sammen igen på den lange led.
- Inden servering drysse rouladen med sukker.
Indlægget indeholder affiiliatelinks.