En variation af det klassiske italienske brød med en sej krumme og sprød skorpe. Her er der brugt en rest af surdejsstarteren på en blanding af hvede- og rugmel. I det færdige brød, er rugmelet ikke særlig fremtrædende men giver lige lidt til smagen. Det klassiske italienske brød er baseret på lievito madre, som er en klassiker i det italienske køkken og meget af deres bagværk.


Trin for trin – sådan gør du

Trin 1
Rør gær og surdejsrest ud i det lune vand, sørg for at det er blandet helt sammen.

Trin 2
Tilsæt de øvrige ingredienser og rør det godt sammen. Stil til hævning i 2 timer.

Trin 3
Herefter slåes dejen ned og lægges i en hævekurv. Hæver tildækket i 1 time.
Indlægget indeholder affiliatelinks.

Italiensk brød med surdejsrest
Et sprødt brød med en sej krumme, som de klassiske italienske brød.
Bage udstyr
Ingredienser
- 3 dl vand
- 25 g frisk gær
- 50 g surdejsrest – hvede/rug
- 280 g hvedemel Tipo 00
- 10 g fint salt
Sådan gør du
- Smuldr gæren i det lune vand, tilsæt surdejsresten og rør det godt sammen til gær og surdej er helt opløst i vandet.
- Tilsæt mel og salt, bland sammen til melet er arbejdet ind i dejen og der ikke er melklumper.
- Læg dejen i en skål, som sttilles tildækket på et lunt sted i 2 timer.
- Tag dejen ud på et meldrysset bord, fold dejen indtil den ikke klistrer mere.
- Formes til en aflang brød, og læg den i en hævekurv med samlingen op.
- Stilles tildækket på et lunt sted i 1 time.
- Varm ovnen til 250°, skru varmen ned til 220°, sæt en bradepande med vand i bunden af ovnen.
- Vend dejen ud på bagepapir på en bageplade. Skær en lang stribe i oversiden af brødet.
- Sæt brødet i ovnen og bag det i 35 – 40 minutter.
