Rul butterdejsrullen ud og lad den ligge på papiret.
Med en skarp kniv, deles butterdejen i 2 lige store dele på langs. På hver side af de 2 stykker, skæres 1 strimmel på 1 cm's bredde. Det betyder at der er 2 strimler til hver butterdejs stykke.
Smør undersiden af de 4 strimler let med vand og læg strimlerne på den lange kant af de store butterdejs stykker. Prik stykkerne med en gaffel, jævnt fordelt.
Læg dejen på en bageplade, og bag den i ovnen ved 175℃ i ca. 25 minutter, eller indtil butterdejen er sprød og gylden.
Riv marcipanen groft, og bland den med æggehvider, sukker, vanillesukker og hjortetakssalt. Sørg for at marcipanen er rørt godt ud.
Fordel blommemos eller -marmeladen over de 2 butterdejsstykker - indenfor kanterne.
Du kan enten komme makronmassen i en sprøjtepose med stjernetylle og sprøjte massen ud ovenpå fyldet, eller bruge en kniv til at fordelen makronmassen jævnt ovenpå fyldet.
Bages i ovnen ved 185℃ i 15 minutter til makronmassen er sprød og har fået gylden farve.
Tag kagen ud af ovnen og lad køle. Skær hver butterdejsstang ud i 6 lige store stykker, så der i alt er 12 makronsnitter.